Cypernvej i Nykøbing F.

På Cypernvej skal der opføres nye bebyggelser med blandede almene og private beboelser i 1 til 1½ plan. Der opføres i alt 19 boliger som rækkehuse opført som murede længer med egne haver. Arkitekturen er enkel og nordisk i sit udtryk og beplantningen tager udgangspunkt i hjemmehørende arter med variation i blomstring hen over året. Den smukke placering gør, at de sydligste huse har vandkig til Guldborgsund, mens de andre boliger har nem adgang til sundet.

Området etableres med grønne korridorer og passager og med fællesarealer, der inviterer til udendørs ophold og fællesskab.