Ungebyen i Præstø

Areal
--
Bygherre
Vordingborg Kommune

I efteråret 2011 vandt tegnestuen en indbudt totalentreprisekonkurrence om opførelse af ti ungdomsboliger for unge handicappede.

Boligerne lægger sig parvis i en femkantet figur, således at der etableres kig ud til det åbne landskab fra hver boligdel. I indergården ligger fællesdelen med fælleskøkken, opholdsstuer og personaledel omkring en åben gårdhave. Beboerne kan vælge at trække sig tilbage til deres bolig med kigget ud eller tage del i det fælles liv i gårdrummet og de fælles lokaler.

Facader beklædes med fibercementplader i to nuancer, som giver hver boligdel hver sit udtryk.