|
|
Nyhedsbrev 04, 2018 |
|
|
|
Nye sager fra Byggeskadefonden |
|
Vi har budt ind på ialt 6 Byggeskadefondens sager vedr. udskiftning af MgO plader. Vi vandt intet mindre end dem alle! Lyngkilde er underrådgiver på 5 sager på Sjælland, mens Grønne & Jessen er på den ene sag i Odense. |
|
|
|
Rammeaftale med ATP Ejendomme |
|
Vi har indgået rammeaftale med ATP Ejendomme, hvilket betyder, at vi får lov at afgive tilbud vedrørende rådgivning i forbindelse med arkitektonisk rådgivning for opgaver øst for Storebælt. |
|
|
|
Miniudbud, AAB afd. 51 |
|
Under den indgået rammeaftale med AAB har vi vundet et miniudbud vedrørende afd. 51 på Pælestykkerne 13 i Taastrup. Opgaven omhandler forundersøgelse om etablering af et fælleshus, ADK (adgangssystem) og udskiftning af afdelingens lys i kælder og opgange. |
|
|
|
Hjerneskadecenter i Horbelev |
|
Der er indgået aftale med Guldborgsund kommune om etablering af center for hjerneskaderehabilitering på Grønsundsvej 318, 4871 Horbelev. Sagen forventes at beløbe sig på ca. 9 mio. kr. Opgaven omfatter teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning. Ombygning projekteres med henblik på udbud i hovedentreprise på grundlag af hovedprojekt. Lyngkilde er tilknyttet som underrådgiver. |
|
|
|
Status fra Skovholmslund i Haslev |
|
Opførelsen af 32 nye boliger på Arne Jacobsensvej i Haslev er igang. Taget på boligerne er "skævt" iht. lokalplanen. Se mere her: http://www.friis-a.dk/node/113 |
|
|
|
Status fra MANA |
|
Etablering af ny sengebygning bestående af kælder, parterre, 1. sal samt en Råhusetage, som nu også bliver lavet færdig. Den ny sengebygning er koblet til eksisterende bygning A med et trafikcenter, der indeholder trappe samt elevatorforbindelse til alle etager i ny samt eksisterende byggeri, samt en forbindelsesgang til akutmodtagelsen i bygning 14 fra trafikcenteret i Ny Sengebygning. Kælder indeholder: teknik samt depoter. Parterre indeholder: intensivafsnit med 10 sengepladser samt et akut sengeafsnit med op til 18 sengepladser, med dertil hørende støttefunktioner. Etage 01 indeholder: Et sengeafsnit med op til 27 sengepladser med dertil hørende støttefunktioner. Etage 02 indeholder: Råhusetagen er ikke apteret. Indeholder stort set kun bærende vægge samt teknikgennemføringer til tag, form og funktion som underliggende etage. Ventilation er placeret i kælder med henblik på evt. senere udvidelse af en ekstra etage. Der vil blive placeret solfangere på taget. Fire etager i eksisterende bygning A svarer til tre etager i Ny sengebygning, dette niveauspring optages i mellembygning/trafikcenter. Status nu: Det er så langt fremme, at etage 01. blev der lavet aflevering på d. 19/2-2018, og sygehuset begynder at rykke ind i uge 11. på denne etage. Men lige nu foregår der de sidste mangeludbedringer og lidt udskudt arbejde. I Parterre, kælderen og trafikcenter er der lige lavet aflevering på. Der er stadig meget aktivitet af håndværkere, som arbejder på udskudt arbejde. Afs. 3 og 4 i parterre er færdig, og der er ved at blive lavet rengøring. Udvendig kæmpes der lige lidt med vejret lidt endnu. |
|
|
|
|
|
|
Sager i øvrigt |
Vi er igang med en gennemgang og arealanalyse til kontorpladser, mødelokaler og kantine i Lolland Kommune på Jernbanegade 7 i Maribo. Samtidig er der undersøgelse omkring indretning af kontorlokaler i fredet bygning, som påtænkes erhvervet. Arbejdet forventes at kunne afsluttes d. 10/3-2018, hvorefter der er afklaring, om sagen bliver til mere. |
|
Byggemesse i Kolding |
Jesper Høegh har sendt tilmelding ud om Byggeri´18 Messe i Fredericia d. 15/3-2018. Flere af jer har været afsted før, men for dem af jer, der ikke kender messen, omhandler den byggematerialer og er især relevant for projekterende. Programmet er som følgende: Afgang fra Frisegade 1 kl. 7:00. Tårs-Spodsbjerg kl. 8:15 - spisning. Kørsel til Fredericia Hallerne med ankomst ca. kl. 10:30. Spisning kl. 13:00. Retur kørsel kl. 15:30 vis Storebælt med hjemkomst til Frisegade 1 ca. kl. 18:30 I bedes venligst give Jesper besked hurtigst muligt på invitationen i Outlook kalender. |
|
Ny teleudbyder |
Efter vi overgik til TDC, har der været lidt problemer med vores lokalnumre. Det er nu bragt i orden, og lokalnumrene, som fremgår af medarbejdertelefonlisten, stemmer overens med de 3 sidste cifre i jeres direkte telefonnr. |
|
Firmaets bestyrelse |
Til jeres orientering er Ulla og Hans-Erik udtrådt af bestyrelsen. Advokat Carsten Lang-Jensen er indtrådt som bestyrelsesformand. |
|
|
|
Hvis I tager nye billeder på en sag, som kan være interessante for jeres kollegaer at se i et nyhedsbrev, må I gerne give besked til Maria. Husk også at tjekke vores hjemmeside: http://www.friis-a.dk/ |
|
|
© 2022 Friis Andersen Arkitekter
|
|