Friis Andersen
Friis Andersen
Daginstitutionen Mejsebo - nyt udbud vundet

Ulla og Søren indgik i sidste uge aftale med Vallensbæk Kommune om totalrådgiving og bistand vedrørende ombygning af Daginstitutionen Mejsebo. Institutionen skal energirenoveres og opdateres til nutidige standarder. Der skal desuden udvides med 100 m2, og der bliver lavet ny liggehal/krybberum og adgangsveje bliver gjort tydeligere. For at udnytte tilbygningen optimalt skal tagarealet udnyttes til tagterasse. Den vil være en mere stille del af legepladsen, som kan udnyttes til sansehave og højtlæsningsområde.

Anlægssum er på kr. 13.500.000 ekskl. moms.

Ulla er projekteringsleder og sagsarkitekt på sagen, mens Jan er byggeleder, og Henrik S. Jensen fra Lyngkilde er med som sagsingeniør.

 
Movias hovedsæde i Valby

Movias hovedsædes 6000 m2 ombygges helt indvendigt, hvor alle indvendige vægge nedrives, og der etableres nye storrumskontorer på alle 6 etager.

Der etableres ny ventilation over nye lofter, nye møderum og tekøkkener i midten, nye gulvbelægninger, nyindretning af kantine samt en renovering af det gennemgående trapperum med nye belægninger på trin, glasværn og hvor vægge filtses og males hvide. Der påregnes indflytning i juli, 2018. 

Desuden udskiftes alle bygningens 800 vinduer løbende.

Bygningen ejes af ATP Ejendomme, som er bygherre på projektet, og bygningen indeholder desuden politi samt del af Københavns Kommune. 

Tegnestuen har udført registrering, myndighedsbehandling, hovedprojekt og fører nu fagtilsyn på sagen.

Jørgen, Stig og Jesper er på sagen.

 
Kort nyt
Persondataforordningen

Den 25. maj 2018 træder Persondataforordningen i kraft, som har til formål at styrke og harmonisere beskyttelsen af personoplysninger i EU.

Det betyder, at vi skal kunne dokumentere, hvordan vi håndterer personoplysninger som bl.a. navn, adresse, cpr.nr. og ansøgninger. Derfor vil I hver især inden længe blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring vedrørende brug af jeres billede på hjemmesiden samt brug af jeres personoplysninger (navn, tidl. ansættelser, uddannelse/kurser) i cv'er til udbud. 

Ny praktikant

Christian Prien-Larsen skal være praktikant hos os fra d. 2. juli og indtil 14. december 2018. Christian er bosiddende i Nyk. F.

Revit-standarder

Revit-standarder er under udarbejdelse, såfremt der er behov for tegningshoved i en revit-tegning, kan Jesper Høegh være behjælpelig.

 
Om

Vi ses til en god frokost i morgen kl. 12:00 på Czarens Hus og efterfølgende rundvisning på MANA kl. 13:30.