Motalavej, Korsør
Princip for omdannelse
Bygning 2 og 3 i alle gårde er forsøgt bibeholdt, da de danner ryg til motorvej, og dermed dæmper støj herfra. Bygning 1 i alle gårde nedrives derimod til sokkel, og der opføres kun ét-plans rækkeshuse, såldes alle gårdrum åbnes op mod sydvest og solen. Der etableres gennemgange i bygning 4, således der åbnes op mellem gårdrummene. I bygning 3 etableres desuden adgang gennem bygning fra trappeopgang til gårdrum, for adgang hertil fra lejligheder. Fra ét-planbebyggelserne i bygning 1 trappes bygningerne gradvist op til fire etager, således at der dannes rolige overgange mellem de forskellige etagehøjder. Alle gårdrum ombygges forskelligt, så der dannes en variation i bebyggelsen, og hvert gårdrum dermed får sit særkende ved sin egen býgningsstruktur. Der etableres niveuafri adgange fra stuelejligheder til terræn vha. jordregulering. Herved skabes der bedre kontakt mellem inde-ude, og overgangen fra bygning til terræn får en overgangszone som terrasser mv.
Eksteriør
Ved altansider nedrives eksisternede lukkede karnapper samt lette vinduespartier, således kun de murede ydervægge står tilbage. Der etableres altaner der skiftesvis er åbne og lukkede med glas for at skabe læ for ophold. Altanersider og lofter beklædes hhv. med varmbehandlet træ og facadeskifer. Ved nedrivning af etager vil der etableres nye tage over de lavere-liggende boliger. For at nedskalere bebyggelsen visuelt til mindre enheder etableres der sadeltage på tværs af bygningerne. Herved opnås et gennemgående gavlmotiv i bebyggelsen, og de lange længer nedbrydes i mindre skala. Der kan herved isoleres vandret over boliger og sadeltag opføres med gitterspær, hvor tagrum kan udluftes på tværs. Alle tage lægges med listedækket tagpap og gavle beklædes med naturskifer. Ved nedrivning af boliger vil de uisolerede gavle efterisoleres med trykfast isolering med teglskaller fra de nedrevne mure. Eksisterende spær genbruges med de valmede gavle ændres til helgavle, som det øvrige byggeri. Mod syd etableres nye rækkeshuse i hhv. ét og to plan på eksisterende fundamenter. Rækkehusene opføres som let byggeri med skiffer og varmbehandlet træ. Herved vil rækkehusene fremstå som nye boliger og henvende sig til Motalavej med andre facader end den øvrige bebyggelse. Nye vindfang til trappeopgange etableres på adgangsiden, således der skabes adgang for indvendige elevatorer her. På alle havesider løftes terrænet således der er niveaufri adgang til terrasserne og indgang til tilgængelighedsboligerne, hvori der ikke er elevatorer i trappeopgange.