Kibæk Idrætshal
Centralt placeret i byen er Kibækhallen en vigtig del af lokalsamfundet.
Det nye center er åbnet mod sine omgivelser, så centret herved er blevet en levende del af bybilledet.
Hallen er opvarmet, men når vind og vejr tillader er der mulighed for at åbne mod udearealerne. Således bliver afgrænsningen mellem ude og inde minimal.
Terrænspringet er udformet som et hævet plateau med gode og centrale opholdsarealer. I overgangen mellem nyt og gammelt er der etableret et hotspot, hvorfra brugerne har bedst muligt overblik over centret og dets aktiviteter.
Den gamle hal er ombygget med en række enkle greb, og mod det nye centrale cafeområde er der isat vinduer ind til den gamle hal.
Anlægget har efter færddiggørelsen skiftet navn til Kibæk Krydsfelt, og er nu et idrætslandskab af mange forskelligartede aktiviteter, både ude og inde – kort sagt et mødested for alle.
Projektet blev omtalt i det europæiske Swisspearlmagasin nr. 3/2015.