Kærbo – Renovering og ombygning af plejehjemsafdeling

Friis Andersen Arkitekter A/S bistår med projektering og rådgivning ved renovering og ombygning af en eksisterende plejehjemsafdeling på Kærbo. Lokalerne skal omdannes til et tidssvarende dagtilbud med plads til aktiviteter og fællesskab.

Projektet omfatter blandt andet aktivitets- og samtalerum, fællesarealer og køkkenfaciliteter. Indretningen tager udgangspunkt i borgernes behov og personalets daglige arbejde med fokus på tilgængelighed, kørestolsvenlige løsninger samt brand- og lydforhold.

Som en del af den indledende projektering registreres de eksisterende forhold med Matterport-scanning, og der udføres en fuld miljøkortlægning af bygningen. Målet er at skabe trygge og velfungerende rammer for dagtilbuddets borgere og personale.