Birkevænget – nye og tilgængelige boliger i Nakskov
I Lejerbos boligafdeling Birkevænget i Nakskov skal en helhedsplan skabe et mere varieret boligudbud. Projektet omfatter ombygning af 18 lejligheder til 27 mindre tilgængelighedsboliger, opførelse af seks rækkehuse i ét plan samt nedrivning af udvalgte boligblokke og opgange. Derudover etableres en ny driftsbygning, og fælleshuset udvides. Målet er at skabe gode, tilgængelige boliger med fokus på dagslys og fællesskab.


